Vores fantastiske Børnebysledere, stab og JCs gør en kæmpe indsats under hele campen, og derfor fortjener de også en aften fri. Det kan lade sig gøre – hvis vi har nogle frivillige voksne, der har lyst til at passe godt på deltagerne, mens lederne hygger sig lidt.
Vi søger derfor ansvarlige og engagerede voksne (min. 21 år), som har lyst til at tilbringe en aften med deltagerne i Børnebyen.
Programmet er allerede planlagt af staben, så du skal egentlig bare møde op og være til stede, hygge dig og sørge for, at børnene har en god aften.
Vi sørger naturligvis for aftensmad og en lille snack senere på aftenen.
OBS: Vi følger CISVs Safer Recruitment-retningslinjer. Derfor skal vi indhente to referencer på alle frivillige. Vores Risk Manager står for det praktiske og sender dig en mail med en guide, når du har tilmeldt dig.
Har du lyst til at give en hånd med og være med til at give vores ledere et velfortjent pusterum? Så glæder vi os til at høre fra dig!